Opskrift:
'favorit cache'
1. Find en original idé. Gode historier, naturoplevelser, udfordringer, gemmesteder og cachebeholdere er alle elementer, der i sig selv kan gøre en cache ekstraordinær. Kombinér dem meningsfuldt i én cache, og du har skabt en oplagt favorit. Slip kreativiteten løs!
2. Brug din erfaring
fra 50-100 fundne cacher og skær forinden alle kedelige elementer fra, så kun de bedste står tilbage og indgår i din cache. Lav cachen, du selv ville ELSKE at finde.
3. Vælg placeringen med omtanke og spørg om lov, før du lægger din cache på privat grund eller gør det oplagt at krydse den i jagten. Mødet med en forurettet lodsejer giver ikke favorit-point til din cache.
4. Tilføj den størst mulige cachebeholder indeholdende logbog, skriveredskab og cachenote. Garnér rundhåndet med bytteting - og gerne et certifikat til den første, der finder cachen.
5. Gør dig umage med cachebeskrivelsen. Angiv koordinater, terræn- og sværhedsgrader og størrelsen på cachebeholderen så nøjagtigt som muligt og tilføj relevante attributter, P-koordinater og et lille hint til hjælp. Gør alt, hvad du kan, for at sikre den besøgende en god oplevelse.
6. Lad din cache teste af et par erfarne geovenner.
7. Finjustér og servér den rygende varm.
8. Nyd de gode logninger - og husk at vedligeholde din cache.
- Velbekomme!
Kommentarer
Mmmm ... mener du dén der nye Alsiske Historier #X, som jeg tippede dig om et genialt gemmested (med mulighed for lidt mere end en sølle petling!?!!) på her i dag? .. Eller er det mon den der 'åbenlyst-lige-til-højrebenet-for-location-oplagte' mystery-ingrediens, jeg forærede dig bare en time senere? Mon?
![]()
Det er vel heller ikke for meget forlangt at du giver bare lidt(0,0001%) til gengæld
... for de utallige prøvelser, lidelser, søvnløse nætter og hjælp i forbindelse med dine udlagte cacher - som jeg selvfølgelig syntes er virkelig gode ![]()
nu har jeg kikket på opskriften, og har de fleste ingredienser, men mangler lige et par spørgsmål -
hvor på geocaching.com server man menuen ?
jeg mangler en " cache nr. " for at komme vidre.
- og hvor længe kan den stå der og simre inden gæsterne kommer ??
vh søren
Hej Søren
Det er her http://www.geocaching.com/hide/report.aspx at du opretter en cache. Samme sted får din cache tildelt et GC nummer automatisk.
Du kan arbejde på din cache til evig tid - men så snart du evt. har fået forhåndsgodkendt din cache (altså reserveret koordinaterne) har du en 4 måneders tid, til at færdigøre cachen, inden godkendelsen evt. bortfalder hvis en anden skulle få den samme ide som dig mht. at udlægge en cache inden for 161 meter af dine koordinater.
Mvh Brian
Velbekomme Søren.
Men jeg glemte lige en vigtig ting. Når du har fundet koordinaterne og oprettet cachen på den side jeg linkede til...så skal du huske at sætte et flueben i den firkant der hedder "Enable cache listing. It is ready for review. (If the listing is not yet ready to be reviewed, uncheck this box.) Note: Only 'Enabled' cache listings are visible to the reviewer"
Og husk at skrive i den nederste tekstboks "Note to Reviewer" at den KUN skal forhåndgodkendes - for ellers bliver den frigivet inden for 72 timer...Held og lykke ![]()
Hej Brikoc !
- ja den havde jer ikke lige regnet ud - virker som om de 2 handlinger er modstridende ?
- men det er ikke 1. gang jeg er stødt på kryptiske beskeder på geocaching.com, ved oprettelse af Pocket Queries, syntes jeg også den gør det modsatte, som jeg vil
søren
Når man så ikke er voldsomt stærk ud i det engelske, er der et sted man kan hente lidt hjælp her første gang vi gerne vil udlægge en cache?
Jeg har bl.a. Lidt svært ved at finde ud af hvem på kommunen jeg skal spørge om lov.
Jeg henvender mig til teknisk forvaltning i min kommune - og har en bestemt person jeg nu informerer når jeg ønsker at udlægge en ny cache.
Hvis du/i ønsker hjælp til at navigere rundt mht. udlægning eller andet på geocaching.com er du/i velkommen til at ringe på min mobil 40326660
/Brian
Jeg er ny i geocaching, synes det er spændende at gemme og finde mystiske sager, rejser så meget jeg kan finde tid til. Kender til siden "confluence.org" hvor det gælder om at rejse til fjerne koordinater og tage fotos i retning af nord, syd,øst og vest, dermed får man et sandt billede som består af "samples" af hele verden... også en ide der anvender gps udstyr.
I morgen tager vi nogle stykker, tre fædre og fire børn ud til Gudenå/Silkeborg og vi forsøge at finde en eller to caches, og overnatte i telt, og padle i kano, og riste skumfiduser, de næste tre dage. Håber vejret er med os...
@ Brikoc
Jeg vil lige takke for dine henvisninger i denne blog, vores cache har nu været aktiv små 14 dage, det har været en sjov proces fra planlægning til det færdige resultat, - men jeg er noget overrasket over den tilgang der har været !!!! den er logget 1 gang ? hvis du har tid, kunne jeg måske få dig til at komme med en vurdering GC3KVJO
vh søren
Hej Søren
Velbekomme ![]()
Jeg har nu kigget på jeres cache og opgave. Se det er lige nøjagtig hvad jeg forstår ved en favoritcache - naturligvis uden at kende selve stedet eller cachebeholderen. Men selve siden og opgaven er godt lavet - tillykke med det. Og det er en jeg skal finde når jeg kommer på de kanter. For at den skal være helt i top (min skala) så skal hele oplevelsen være tematiseret. Og det ser jo sådan ud indtil videre - lækkert at der også er gjort noget ud af websitet ![]()
Men at i vælger en D/T på 5/1½ gør at den afskrækker mange. For det første er det en ?cache, og så med 5* i Diff. Den for ikke mange logninger på i starten. Og jacobs logning siger jo alt - i har gjort det ![]()
omend til en begrænset skare af geocachere, men alt tyder på at den er super god.
Endnu en gang tillykke med jeres debut - glæder mig selv til opgaven.
/Brian
@ Q10 - det er helt fint, det er også vel overvejet, så ved man på forhånd hvad man går ind til ...
Hva' søren ... Har du kigget over min skulder da jeg lavede min sidste cache ?
Nej, pjat - det er en rigtig god opskrift på at få højnet standarden i DK...