Er det normalt, at man næsten ikke kan forlade sin ejendom uden at tage GPS-en med? Det er jo ikke fordi jeg ikke kan finde vej til mit arbejde eller hjem igen, men der kunne jo ligge en cache på vejen.
Og er det normalt at, når nogen foreslår en tur til en anden del af landet eller en by, at det første man tænker på er, at tjekke hvad der er af cacher i
det område?
Hedder det en cach eller en cache?
Hedder det flere cacher eller flere caches?
Kommentarer
Det er helt normalt at jeg tjekker ruten eller området. Faktisk så ligger gps'en tit i bilens handskerum af netop samme grund (den skal dog opdateres jævnligt
)
Det samme gælder turene i landet eller udlandet ...der planlægges ruten efter hvilke cacher der virker interessante, eller som minimum tjekkes ruten og området for cacher - og får overført dem til gps'en.
Men har heldigvis også apps på phonen, så hvis det går impulsivt for sig, så kan jeg jo liige tjekke.![]()
Kald det normalt, kald det geocachingsyndrom, for mig ligegyldigt - da geocaching er blevet en livsstil ![]()
Og ja, det er da ikke helt umuligt at når der øjnes en chance, så flyttes der nok til et nyt område, med nye cacher og et mere centralt sted i dette lille land (Malou) ![]()
Kan godt lide at placeringen af caches er en vigtig faktor for hvor i ville flytte hen,
eller tage på ferie.![]()
Bekræfter min fordom/ide om at nørded er det normale i enhver sammenhæng.
Men jeg må indrømme, at jeg perioden nu her, hvor jeg søgte lejlighed, skelede lidt til cachetæthed og infrastrukturen ift. hvorfra jeg ville have nemmest ved at komme rundt.
Well, jeg flyttet jo så til Genner imellem Haderslev og Aabenraa for nylig, for at have mine forældre (superdetektivens bedsteforældre) tæt på, så familien vandt trods alt. Men havde de boet på Als (bare et eksempel, Brikoc), var det nok nærmere endt med bopæl i nærheden af motorvej og Lillebælts-bro ... Selvom de har de fedeste cacher på Als. 

Én cache, cachen, flere cacher, alle cacherne. En tosse, tossen, flere tosser, alle tosserne.