BETINGELSER FOR BRUG
Almindelige betingelser for brug af Geocaching.dk
Geocaching.dk stilles til rådighed af GEOCACHING DANMARK, CVR. nr. 33122454.
Har du kommentarer eller spørgsmål til nærværende betingelser for brugen af sitet, er du meget velkommen til at kontakte os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller skrive til os på følgende adresse.
GEOCACHING DANMARK
Genner Bygade 44, 1.
DK-6230 Rødekro
Nærværende betingelser, som af GEOCACHING DANMARK kan ændres fra tid til anden, gælder for enhver brug, du gør af Geocaching.dk.
Du bedes læse betingelserne omhyggeligt igennem. Betingelserne vedrører dine rettigheder og forpligtelser ved brug af Geocaching.dk og omfatter bl.a. vigtige ansvarsfraskrivelser. Er du ikke enig i betingelserne, beder vi dig om ikke at benytte Geocaching.dk.
Om konceptet
Geocaching.dk er en portal for geocachere som tjener det hovedformål at bidrage til bedre geocaching oplevelser og en positiv udvikling for geocachingen i Danmark.
GEOCACHING DANMARK ønsker, at Geocaching.dk som portal - i overensstemmelse med de faktiske forhold og uden at fordømme hverken bredde eller minoriteter indenfor legen - skal kunne rumme og repræsentere alle former for geocaching, der i øvrigt overholder dansk lovgivning og respekterer tredjeparts rettigheder.
Sitets brugerne kan i udstrakt grad netværke, dele filer og endog oprette egne geocaching relaterede undersider på sitet. Således er det også i vid udstrækning brugerne, der leverer indholdet til Geocaching.dk.
Ansvarsfraskrivelse
GEOCACHING DANMARK garanterer ikke for rigtigheden og anvendeligheden af de oplysninger, som fremgår af hjemmesiden.
Meninger, holdninger og udtalelser på Geocaching.dk er ikke udtryk for GEOCACHING DANMARKs holdninger eller meninger, men udelukkende den enkelte forfatters.
Det er på Geocaching.dk ikke tilladt at forespørge på eller gøre materialer tilgængelige der strider mod dansk lovgivning eller tredjeparts rettigheder.
Enhver brug af sitet sker på eget ansvar og risiko. Indholdet af Geocaching.dk og alt materiale på hjemmesiden stilles til rådighed som beset og uden nogen form for hverken stiltiende eller udtrykkelig garantier, herunder bl.a. for, at produkter og andet materiale fra hjemmesiden egner sig til bestemte formål eller ikke udgør en krænkelse af tredjemands rettigheder.
GEOCACHING DANMARK fraskriver sig udtrykkeligt ethvert erstatningsansvar for skader, som måtte opstå i forbindelse med brug af hjemmesiden eller produkter, materialer og fremgangsmåder beskrevet på hjemmesiden.
GEOCACHING DANMARK fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte, afledte og følgeskader, tabte muligheder, tabt fortjeneste og enhver anden form for tab eller skade som følge af, at du har handlet i tillid til råd eller vejledning fra GEOCACHING DANMARK eller brugere af Geocaching.dk. Vælger du at stole på oplysninger fra hjemmesiden, sker dette på dit eget ansvar. GEOCACHING DANMARK kan ikke holdes ansvarlig for tab eller skader, som følger heraf.
GEOCACHING DANMARK bestræber sig på at sikre, at Geocaching.dk fungerer tilfredsstillende, men GEOCACHING DANMARK kan ikke garantere, at forbindelsen til sitet ikke vil blive afbrudt, at den vil være sikker og uden fejl, og at disse vil blive rettet, eller at der ikke vil kunne findes vira eller andre fejl på serveren. GEOCACHNG DANMARK kan således i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for skadelige følger af brugerens anvendelse af portalen.
Geocaching.dk bruger cookies i udstrakt grad. Cookies er anonyme og indeholder ingen personlige data. Læs mere om cookies i:
GEOCACHING DANMARK kan i overensstemmelse med gældende lovgivning slette ulovligt indhold på Geocaching.dk. GEOCACHING DANMARK påtager sig intet ansvar over for nogen i den forbindelse.
GEOCACHING DANMARK forbeholder sig ret til at ændre, modificere, erstatte eller slette dele af indholdet på Geocaching.dk efter eget skøn og uden forudgående varsel og kan til enhver tid begrænse eller afbryde adgangen til Geocaching.dk, uden at dette kan medføre nogen form for ansvar for GEOCACHING DANMARK. Ej heller tilbagebetaling af eventuelle medlemsskaber eller andre ydelser købt af GEOCACHING DANMARK eller via Geocaching.dk.
Links til andre web-sites oprettes af brugerne selv og er kun medtaget som hjælp til brugerne. Ved linking til tredjemands sider har GEOCACHING DANMARK intet ansvar for indholdet af disse sider.
Immaterielle rettigheder
Med mindre andet udtrykkeligt er anført, må brugeren påregne, at Geocaching.dk og de herpå tilgængeliggjorte informationer af enhver art nyder immaterialretlig beskyttelse, hvorfor anvendelse heraf alene må foretages inden for rammerne af gældende lov.
Når brugeren skriver indlæg, uploader materiale eller på anden måde gør indhold tilgængeligt for brugere af Geocaching.dk, giver brugeren som udgangspunkt samtidig GEOCACHING DANMARK en tidsubegrænset og non-eksklusiv ret til at kunne gengive indholdet på alle medier.
Ønsker brugeren imidlertid kun delvist at give GEOCACHING DANMARK denne ret, kan brugeren under sine generelle personlige indstillinger for deling af oplysninger på Geocaching.dk http://www.geocaching.dk/profil/privatliv gerne vælge at gøre egen profil, venneliste, billeder, videoer og gruppelister usynlig for andre end ’venner’. GEOCACHING DANMARK vil tolke og respektere dette som en klar tilkendegivelse fra brugeren om, at han/hun IKKE ønsker sit indhold gengivet på andre medier end det nærværende.
GEOCACHING DANMARK nærer grundlæggende intet ønske om at gengive personbilleder i noget medie uden brugerens vilje. GEOCACHING DANMARK vil derfor efter egen vurdering og indenfor rimelighedens grænser forsøge at indhente tilladelser ved de brugere, der eventuelt ønskes gengivet i tydeligt genkendelige personbilleder i trykte og digitale medier.
Brugere må under ingen omstændigheder kopiere eller på anden måde offentliggøre andre folks beskyttede værker på Geocaching.dk.
Samtlige immaterielle rettigheder, herunder ophavsret og varemærker, til Geocaching.dk tilhører hvor intet andet udtrykkeligt er anført GEOCACHING DANMARK.
Tekst, varemærker og logoer, der vises på Geocaching.dk, må ikke anvendes uden samtykke fra rettighedsindehavere.
Senest opdateret: 4. August 2011



