Gem din første cache

Jeg så den anden dag nogle nye cacher blive frigivet af nybegyndere med 20-30 fund bag sig. Jeg er i tvivl om disse geocachere rent faktisk har læst nogle af cachebeskrivelserne før deres fund da deres beskrivelser nærmere var hints til at finde cachen. Hvis man ikke kender APPen særligt godt så ved man måske slet ikke at der er en beskrivelse. Udfra dette synes jeg der er behov for noget grundlæggende viden. Jeg vil fortælle om hvordan du ligger din første traditionelle cache, og et eksempel på en cachebeskrivelse og hints.

Punkter vi skal omkring:

  1. Hvad vil du gerne vise frem eller fortælle om. Den gode historie.
  2. Ville du selv synes det var en cache der var værd at besøge eller give favorit point?
  3. Hint og spoiler billeder.
  4. Sådan er fremgangsmåden
  5. Brug af editor. Tekst fonte og billeder.
  6. Cache beholder, logbog, First Finder Certificate og bytte-ting
  7. Gemmested og mugglerpinde
  8. Attributter.
  9. Send til review.
  10. Vedligeholdelse

Hvad vil du vise frem eller fortælle om?

Der er lagt mange cacher i Danmark og din første cache drukner måske i mængden. Den får måske heller ikke så mange besøg men for hver gang du ligger en cache lærer du mere og mere.

En “Visuelt kedelig og historieløs cache” ved et bus skur er også ok at besøge hvis man som finder lige har 5 minutter. Ved bus skuret er det nærmere en snedig cache-beholder eller et uventet gemmested du kan gøre noget ud af. Du kan måske overraske med at placere en stor beholder med en god logbog og plads til coins og bytte genstande. Du kan bruge magneter og sætte den i loftet. Du kan også gøre den meget svær at finde. Feks kan du lave/købe en kunstig sten med plads til en beholder. Eller en stor magnetisk skrue der ligner en bolt men indeholder en lille log strimmel.

“Det historisk interessante cache sted” er måske noget der ikke falder i øjnene som særligt spændende. Her er cachebeskrivelsen, billeder og din research meget vigtig.

På det “Visuelt imponerende cache sted” kan, du hvis det er muligt, placere cachen så udsynet og området fremvises bedst. Eks cachen placeres på en bakketop med udsigt. Eller cachen kan sidde godt skjult på en skulptur som cache beskrivelsen omtaler.

Hvis du kan kombinere alle ovenstående og lave en historie fyldt flot beliggende cache gemt på en snedig måde har du en cache der formentlig vil få mange point og rosende ord i logbogen.

Cachens navn

Cachens navn bør du også tænke igennem. Jeg lagde en gang en cache ved Bilka i Holstebro som jeg kaldte “Mugglers Paradise”. En gammel cache blev opkaldt efter beholderen, en brugt Kippers dåse i skoven kom til at hedde “Kippers in the jungle”. En cache-serie ved S-togs stationer og banegårde hed “Futtog”. Prøv at finde noget der klinger godt.

Sprog

Dansk eller Engelsk eller begge?

Det kan være en god ide at lave cachebeskrivelsen på både dansk og engelsk og I toppen skrive at der længere nede er en engelsk version.

Hint og spoiler billeder

Når du opretter en cache er der et felt hvor du kan indtast et hint som andre kan bruge hvis de ikke kan finde cachen. Gør hintet kort og ikke for indlysende. Det kan være “Kig op” hvis den hænger i et træ. “Træstub” eller “el skab” fortæller noget om placeringen. “Pas på farten” kunne henlede på traffikskilte. “Ved fod af træ” er en klassiker men ikke så brugbar i en skov. Så hellere “ved det største træ”. Er lidt kryptisk hint er også sjovt.

Et spoiler billede er noget der viser omgivelserne meget tæt på cachen. F.eks et el-skab hvis cachen sidder skjult bag på vha. Magnet. Dette bør begrænses også fra de der besøger cachen som du kan tage kontakt til hvis du synes deres log billeder afslører for meget.

Camouflage

Formålet med at gemme cachen er primært at den ikke skal blive fundet og hærget af mugglere uden for legen . Dog er det også sjovt for både cache ejer og finder hvis man skal lede selvom man er helt tæt på. Jeg har før ledt i 1 time og måtte bruge forskellige teknikker i tæt skov for at finde det rigtige cache nulpunkt. Man bør vælge større cacher i skoven end i byen. Du kan bruge camoflage tape for at få din cache til at falde i et med omgivelserne. Alternativt kan du spray male beholderen med f.eks brunt, lade det tørre og ligge blade over. Nu spraymaler du så med sort. Herefter fjerner du de våde blade og har dermed brune blade på sort baggrund. Ammoboxen er god til dette.

Cache beholdere

Syltetøjsglasset er en klassiker og har en god størrelse. Det varierer meget hvor tørre de er på grund af lågets pakning. Risikoen for knust glas gør at dette er “No go”

Filmhylsteret har også været populært som micro cache men det er ikke vandtæt så logbogen bliver hurtig våd hvis denne gemmes under åben himmel. Ofte set med magnet under bænk. Kan ikke anbefales udendørs.

Petlingen er helt vandtæt og en robust løsning. Der er plads til en forkortet blyant og logbog. Logbogen kan være svær at få ud men taper du en strips i enden og ruller den op om stripsen har du en snip du kan trække i og som bøjer når låget skrues i

Click n’lock (flap) boks har 4 sider der låser og en pakning der holder den tæt. Jeg har på det seneste haft en stor og en lille og den store havde problemer med at passe med underdelen og havde svært ved at klikke i lås. Låget skulle sidde på en bestemt måde ellers kunne kun 2 af siderne låses. Prøv dem godt af. Mine blev ikke slidt til men fortsatte med samme gode eller dårlige egenskaber. Størrelsen er Regular ved de lidt større.

Ammobox. Det dur ! Jeg har cacher fra 2007 der stadig er tørre og de er relativt nemme at betjene. Man er sikker på at den er lukket ordentlig når låsen smækker. Det er en stor cache. Størrelsen går fra Regular til Large. Husk at al tekst som ammoboxen er født med skal være malet over eller skjult. Det kan skabe megen bekymring at der står “Ammunition” og andet militær tekst.

Bison (Nano) en ret lille beholder med pakning der holder den tør. Hvis finderen ikke ved at logbogen først skal sættes inden i skruelåget ødelægger låget log bogs strimlen hvis den sidder i bunden.

Vedligeholdelse

Valg af gemmested og beholderens tæthed er meget vigtige for at du ikke skal ud og lave vedligeholdelse af cachen udover en fyldt logbog.

I byerne er risikoen for at cachen bliver “mug’let” større end i en skov så overvej hvordan cachen kan logges selv om man har mugglere omkring sig. I gamle dage var man meget bevidst omkring dette, men efter at geocaching er blevet mere kendt og der måske har været for få muligheder for at videregive Skik og brug er der for tiden en lidt mere afslappet holding til dette.

Mugglerpinde

For at skjule cachen kan du ligge nogle pinde og kviste over som du finder i området. Disse kviste ligger ofte ved siden af hinanden og for det trænede øje signalerer det tydeligt at naturen ikke har har skjult noget her. Det har et menneske. Og det er ok og en hjælp til finderen.

First Finder Certificate

Dette stykke papir er et du selv laver. Det er et certifikat der udnævner indehaveren til den første der har fundet den pågældende cache. Du bestemmer selv hvor meget du vil gøre ud af det og om du vil lave det i word eller tegne det i hånden. Om du vil lamineret det eller om det er stort eller lille. Der er mange der vil blive glade for at finde en skat som den første, og endnu gladere hvis de kan vifte med dit certifikat som trofæ.

Attributter

Attributter er små ikoner der fortæller noget vigtigt om cachen. F.eks om den er egnet for børn, kørestolsbrugere og hvis der er specielle ting man skal være opmærksomme på. Det kan være at gåturen er kort eller meget lang, eller måske kræver værktøj. Når du opretter en cache skal du forholde dig til disse attributter og krydse dem af der giver mening. Hvis du ikke har krydset af får du en påmindelse af godkenderen.