Geocaching – vores sport og hobby gennem snart 14 år

En artikel af vi-larsen, 17 februar 2022

Vores yngste datter blev i sommeren 2008 introduceret til geocaching på en FDF-lejr, hendes begejstring smittede af.

Vi har spejderbaggrund, og især friluftslivet og naturen har vi altid været glade for, så vi synes det lød spændende.

På den unikke og helt tilfældige dato 08-08-08 tilmeldte vi os på geocaching på nettet, og fandt vores første cache, og ret kort tid efter købte vi vores første håndholdte GPS en Garmin e-trex.
Allerede de første ture i vores nærområde – Esbjerg – bød på sjove oplevelser. Faderen i familien er født og opvokset i byen, og selv om han har boet her hele sit liv, så blev vi ledt til steder, der var helt ukendte også for ham.
Den første Travel Bug, vi fandt, havde rejst hele jorden rundt – wauw – den havde været på Hawaii og lå nu pludselig i en geocache i Esbjerg.
Alle beskrivelser på hver enkelt geocache udskrev vi på computeren, og turene blev nøje planlagt med rute osv. (vi planlægger i øvrigt stadig, dog udskriver vi ikke, men har efterhånden samlet en hel skuffe af små bøger med noter). Når vi skulle besøge familie og venner, kørte vi tidligere hjemmefra og ”kunne lige” nå en cache eller to på vejen. Logningen foregik på den stationære computer med fine lange logninger. (Vi logger i øvrigt fortsat mest på computeren, når vi kommer hjem).
Det første år rundede vi det magiske tal 100 fundne cache netop til nytår og det var STORT. Og så var vi ”HOOKED”!

På besøg hos familien på Østerbro i marts 2009, hvor denne skulptur står, Gunnar NU Hansen.

Hint: ”Han har den hele vide verden i sin hånd” og lige præcis han havde et lille filmhylster i den hånd, der ikke holder mikrofonen.

Søsteren og svogeren syntes vi var skøre og har grinet af os i mange år. I januar 2020 kom de med på en adventure lab runde i Roskilde og ja, nu 2 år senere har de fundet over 800 geocache.

Familie oplevelser

Som nævnt var det den yngste datter, der introducerede os til geocaching. I sjov har hun ofte fortrudt, da vore døtre kan synes, at det tager overhånd for os. Men begge døtre kom også med på sporten allerede i 2008, og vi havde flere fælles ture de første år, pigerne flyttede til Fyn for at læse videre, og så var der jo nye områder at udforske for dem og for os.

En familietur på Troldhedestien i 2010, en af de fine nedlagte jernbaner, og vores første længere rute

Også fra 2010 hvor vi er ved Sibelius monumentet i Helsinki Finland.
Selvfølgelig var cachen magnetisk og selvfølgelig var hintet et rør.

Vi tog i 2010 alle 4 på en fælles interrail tur til Sverige og Finland, også her fandt vi flotte steder, hvor de lokale havde udlagt geocache.
På familieinterrailturen blev der fundet caches både i Stockholm (vores første stop) og derefter i Finland. På turistkontoret i Tampere skulle man ved disken sige: ”give me your heart” og så fik man udleveret en fin hjerteformet æske, der var geocachen.
Et par år senere havde begge piger fået kærester. De nye svigersønner blev inviteret med på en tur i Blåvand. Vi havde hørt om en spændende multicache, hvor man skulle besøge en stor del af de bunkere, der er spredt i området. En opgave der tog hele dagen, og vi havde det enormt sjovt – og selv efter disse udfordringer er de fortsat vores svigersønner.
De seneste år er for vores døtre og svigersønner gået med at færdiggøre studier, etablere hjem og familie, så der har ikke været så meget tid til geocaching. Men nu er de to ældste børnebørn fem år, og de har været med både bedsteforældrene og forældrene på geocachingture.

Familie geocaching fortalt af Rikke

Jeg er den føromtalte yngste datter, der i 2008 fik introduceret vores forældre for geocaching, fuldstændig uvidende om, hvilken lavine det havde startet. I starten var det mig der slæbte mine forældre med ud og cache, og jeg husker tydeligt, hvordan min far den ene gang syntes, at jeg var fuldstændig sindssyg, fordi, at jeg havde slæbt ham med på en runde med 10 caches (her flere år senere tager de gerne flere hundrede på en runde). I takt med, at mine forældres passion for “sporten” kun voksede og voksede, har jeg nok mere haft geocaching lidt på en standby. Hvis jeg rejste i andre lande, var det vigtigt at få logget et par caches, bare fordi, at det ser godt ud på statistikken. Særligt på en tur til USA var det vigtigt at finde caches i flere stater og det var også her, at vi har fundet en af de ældste geocaches i verden (til min fars store misundelse). Kontoen forblev aktiv, men indtil julen 2020, blev der kun logget ganske få caches om året.
I 2017 fik min mand og jeg vores første barn sammen og i 2019, fik hun en lillesøster. Vi bruger meget tid i naturen, men af en eller anden årsag havde vi ikke tænkt geocaching med ind i familielivet indtil, at mine forældre introducerede os for en Lab Cache. Denne lå lige i vores “baghave” i Svanninge bakker. Vores dengang næsten 4-årige datter løb hele runden rundt og jublede over den skattejagt vi var kommet på. At se hendes begejstring for jagten og opleve hvordan, at små ben pludselig kunne gå langt uden brok og klage, fik igen tændt min begejstring for geocaching. Brugeren skiftede navn og geocaching blev en familiesport.

Skovlingerne på tur


Vores måde at geocache på er dog stadig en hel anden end de “hardcore cachere”. Vi forsøger primært at finde traditionelle caches som er en størrelse, hvor der er bytte ting i – eller caches, der er sjovt udført. Her kan vi heldigvis trække meget på bedsteforældrenes erfaring og store antal af fundne caches. Geocaching er primært en aktivitet i ferier og weekender. Når vi rejser til andre steder, så giver geocaching gratis underholdning for børnene samt agerer en form for sightseeing. Vi ser nok mange steder som andre børnefamilier ikke gør, simpelthen bare fordi, at kompasnålen peger os i den retning.
Geocaching giver vores skovture et formål. Desuden giver det enorme mængder læring. Det at færdes i forskellig slags natur, men forskellig vegetation og på forskellige årsager giver jo naturligt en masse læring, men for den ældste som snart bliver skolebarn, er der også noget læring i det med pejling. Der er tal man skal lære og retningerne man skal kunne. Endeligt så kulminerer oplevelse for begge piger i glæden over, at det lykkes som at finde en skat. Det kan være en kunst for os forældre at lade børnene finde skatten først, for skattejagtsinstinktet tændes i os alle. Men når barnet har hold styr på retning og afstand og fundet frem til gemmestedet vha. ledetråden, så vokser vi vist alle en størrelse når skatten dukker op.
Det er mig en gåde hvorfor, at flere børnefamilier ikke både finder og gemmer geocaches, derfor deler vi vores geocaching eventyr på instagram profilen @skovlinger.

Mette ældste datter fortæller

Mette ældste datter fortæller:
Selvom vi langt fra er blevet ramt lige så hårdt af ”geo-feberen” som familiens ældste generation, bliver vi alligevel nødt til lige at tjekke om der er nogle gode caches, så snart vi rejser til nye lande og besøger særlige steder eller lignende.
Da vi i 2015 skulle på bryllupsrejse til New Zealand, tog vi en forlænget weekend i Sidney, hvor det eneste vi lavede ud over den obligatoriske rundvisning i Operahuset var at finde geocaches gående rundt i byen. Gennem cachene fik vi en unik rundtur i byen hvor vi blandt andet kom til en sjov gemt park på toppen af et parkeringshus, hvor papegøjerne sad i buskene og spiste og et andet sted kom vi til et godt sted med udsigt over byen. På New Zealand vandrede vi over en vulkan med et andet par, der også havde været i Sidney på vejen. De fortalte med store øjne, om alle de fugleedderkopper, de havde set i byen. Med den nye viden, var vi ret glade for, at vi ikke lige havde sat hånden i sådan en, i vores jagt på caches under sten, bag skilte og alle de andre gode gemmesteder.
Vores rejse på New Zealand bestod af næsten måneds rundtur i en autocamper, og selv om geocaching langt fra var målet fik vi da også logget nogle rundt på øen. Kun en enkelt gang blev vi nødt til at køre en længere omvej for en cache, da det viste sig at verdens 5. ældste cache, GC46, lå næsten på ruten. Det viste sig at være en længere omvej, da vejene i området langt fra var de mest direkte, men nogle gange er en cache alligevel for speciel til at køre forbi.
Ud over den gamle cache blev det blandt andet til caches hele vejen op over vulkanen Mount Ngauruhoe, der nok er bedst kendt som Mount Doom i Ringenes Herre-filmene. En helt speciel oplevelse, hvor vi inden blev guidet i at holde øje med røgen fra vulkanen for at kunne forudse, hvis den gik i udbrud. Stigningen på vej op bliver kaldt ” Devil’s Staircase”, og efter at være vant til det danske terræn, føles de fire stjerner som cachen er kategoriseret som i terrængrad, som seriøs underdrivelse.
En af de mest specielle geocacheoplevelser var dog cachen ”Curious Weka”. En weka er en sjov andefugl og lige på cachestedet boede en særlig nysgerrig en af slagsen, som cachebeskrivelsen lovede ville kigge forbi. Og ganske rigtigt, så snart vi begyndte at lede efter beholderen dukkede en weka op, som nysgerrigt fulgte med i, hvad vi lavede.

Wekaen holder øje med ”sin” geocache

På tur: ”Sightseeing med GPS”

Både i Danmark og i udlandet har vi været virkelig mange steder, hvor vi har sagt ”havde vi ikke været geocachere, så havde vi aldrig fundet dette sted, denne seværdighed, eller dette naturskønne spot”.
Virkelig ofte oplever vi at se noget i TV, hvor vi kan sige, ”jamen, der har vi da også været”, fordi vi har fundet en cache der. Og i samtaler med andre kan vi jævnligt fortælle om steder i deres nærområde, som de ikke kender. Vi har set skulpturer, løst multi- og mystery caches, der har givet os ny viden, og de nye ’adventure lab cache’ giver fantastiske runder i byer og på andre steder, hvor det kan være svært at placere en fysisk cache.
Vi har besøgt alle kommuner i Danmark, lidt nørdet, men det var der en challenge cache, der udfordrede os til. Og udfordret blev vi, da vi skulle finde kommunegrænser i Storkøbenhavn. Vi har cyklet på nogle af de nedlagte jernbanestrækninger, skønne cykelture på god belægning og ikke med for meget stigning, og vi har vandret rundt på mange af de danske øer…. Vi kan på ingen måde udvælge nogle områder i Danmark frem for andre.
Vi har selvfølgelig også fundet geocaches på vores ferier. Den første sommer med geocaching (2009) var vi i Sct. Petersborg og selvfølgelig skulle vi se, om vi kunne finde en cache der. På det tidspunkt var der fire geocaches i hele byen og nærområdet, vi fandt de tre af dem, den fjerde lå pænt langt uden for byen. Det var lidt grænseoverskridende at ”snuse rundt” i et boligområde midt i byen, men cachen blev fundet.

I sommeren 2011 havde vi cykler med til Holland og oplevede blandt andet en flot rute langs med kanalerne rundt om byen Rosenthall, og vi slog også en lille smut ind til Bruxelles i Belgien – bare for at få et land mere med i statistikken. Det lykkedes at logge en cache ganske få meter fra den kendte skulptur ”Manniken Pis”, der også denne dag var velbesøgt. Men gad vide, hvor mange der ved, at der få gader derfra findes en pigeskulptur ”Janniken Pis”? Havde det ikke være for geocaching, havde vi i al fald aldrig set hende.
I sommeren 2012 var vi med et busselskab i Island, det var lidt en udfordring af få selskabet til at opholde sig længe nok ved seværdighederne til, at vi kunne nå at logge de caches, der var i området. Men vi fik da lidt cache med hjem fra Island.
I foråret 2014 var de tre kvinder i familien på ”tøsetur” til London, vi fik set de steder og butikker man nu skal se i den anledning, men fru vi-larsen insisterede på, at jeg ville have den cache der lå på 0 meridianen i Greenwich, selv om det var et godt stykke uden for de planlagte ture rundt i byen. Det lykkedes også og der er i øvrigt en fantastisk flot svævebane hen over Themsen i nærheden. Pigerne insisterede på, at vi skulle se Harry Potter Studios, så det fik vi også med – og så selvfølgelig også cachen i nærheden.
Men mændene i familien syntes de var blevet snydt, så i foråret 2016 tog vi alle seks afsted til London. Vi boede i nærheden af British Libary og her gik vi hele flokken i gang med en fantastisk multicache, der bragte os rundt udenfor og indenfor på hele biblioteket. De 2 ”gamle” blev et par dage ekstra i London og fik fundet lidt af de gamle Sherlock Holmes cache og blev ud fra de mange favoritpoint guidet til: ”Farther Thames and the Mermaid”, som kun kan findes ved lavvande. Og hold da op, hvor var der forskel på vandstanden i floden, uden at røbe for meget kan vi vist godt afsløre at cachen er gemt under de piller bygningen står på. Problemet er bare, at når vandstanden er høj, så går vandet helt op på bygningen.

Senere har vi været flere gange i Tyskland, blandt andet i Berlin og Hamborg, været på rundrejse i bil i Skotland, været i Norge/Sverige og igen i Holland. Og igen kan vi kun sige – det er helt umuligt, at nævne alle de specielle og fantastiske steder og ting vi har set og oplevet via geocaching. Geocaching er en fantastisk guide til at se de steder man bør se såvel i Danmark som i udlandet.

Cachetyper

I starten fandt vi kun de lette traditionelle geocaches, nogle få gange også en multicache. Men disse måtte vi ofte opgive, fordi vi ikke helt forstod opgaven, eller vi missede et korrekt svar i en af delopgaverne. Vi har fundet cache i ALLE størrelser fra de mindste microer til en almindelig skraldecontainer. Cachebeholde i alle afskygninger, her kan fantasien virkelig få frit løb: fuglekasser, kunstige hundelorte, plastik blomsterpotter…….
Mystery cache var i starten nærmest ”kinesisk” for os, meget sjældent forstod vi hvad opgaven gik ud på. Lykken var hvis vi kunne se der skulle en morse kode til hjælp for løsningen eller andet, vi havde kendskab til fra spejder eller via vores arbejde/uddannelse. Men ofte var vi helt uforstående. Vi fandt senere ud af, at det nogle gange var en fordel at kende CO (cache owner), så vi f.eks. vidste at vedkommende er ansat ved jernbanen, har en speciel hobby, samler på noget specielt eller stammer fra en bestemt egn og så bruge den viden, når vi skulle løse opgaven.
Da vi blev bekendt med diverse sider med koder på nettet f.eks. geocaching toolbox, var der pludselig flere ting der var til at løse. Og nu kan man jo finde diverse sider fra Tyskland og Holland, der indeholder et utal af koder, men fortsat har vi jævnligt brug for at kontakte en ven for at blive guidet videre mod en løsning.
Challenge cache er et kapitel for sig og som oftest skal man have lidt fundne cache på kontoen for at kunne opfylde dem. Som tidligere nævnt blev vi udfordret at besøge alle landets kommuner, det tog os nogle år at nå rundt til dem alle. Vi har også fundet 360 gr. rundt i landet fra et punkt i Silkeborg og efterhånden som vi har fundet mange geocache, så er der jo også flere og flere challenge caches, vi kan opfylde.
De nye adventure lab cache er vi rigtig glade for. De bringer os som regel til rigtig spændende egne og områder i byerne. Nogle adventure lab cache er skønne vandreture i naturen, andre en tur rundt til kultursteder i en by og andre igen er en længere køretur rundt i et spændende område.
Ret hurtigt blev vi introduceret til begrebet geoevent. Selv om det første event vi deltog i var et ”flop”, så har vi senere haft meget glæde af at mødes med ligesindede både i nærområdet, og når vi har været længere væk. Vi har været til nogle megaevents og et enkelt gigaevent i Tyskland.

GeoVenskaber

En stor glæde ved vores geocaching-hobby er de mange venskaber, det bringer med. Vi har lært mange at kende. Vi har nogle geovenner, vi har været på fælles ture med gennem mere end 10 år, og har været på weekender og ferier med andre geovenner. Vi har stor glæde af det aktive fællesskab, der er i det sydvestjyske område omkring geocaching. Vi har en aktiv facebook gruppe, hvor tonen altid er god, og hvor der lykønskes når nye mål er nået. Vi mødes til events både på ”hjemmebane” og længere væk og har fulgtes til events i Tyskland og på Sjælland. Uanset hvor vi mødes med geovenner, så er alle lige. Ingen tænker på om personernes baggrund er arbejdsmand eller akademiker, vi hjælper hinanden og udveksler gode oplevelser.

Geogrej

Som nævnt allerførst fik vi hurtigt en håndholdt GPS, det er vi stadig mest tilhænger af og langt de fleste gange vi er på tur, har vi på forhånd bestemt en rute og udvalgt de caches, vi går efter. Det er også muligt at finde geocache med sin telefon, og med en ”nymodens” smartphone har du slet ikke brug for andet, så det er let at komme i gang med geocaching. Vi bruger telefonen til adventure lab cache, og hvis der lige opstår en ledig stund i et nyt område, så tjekker, om der skulle være en cache i nærheden. Kun i sjældne tilfælde logger vi på telefonen, men her i området er der en del der jagter nye cache, ”FTF-jægere”, og derfor logges der hurtigst muligt på telefonen, hvis vi skulle komme først.
Et af de første år deltog vi et større event i området og oplevede en bil komme kørende med kano og stige på taget. Vi kiggede på hinanden og sagde ”så skøre bliver vi aldrig!!” Men jo, – det blev vi . Vi har nu en sammenklappelig stige, en lang medestang, en kasse med værktøj, en magnet i snor og i vandslange, lommelygte, UV-lygte og diverse andet grej som standart udstyr i bilen.
Men inden da har vi brugt, hvad der var ved hånden. Vi har eksempelvis stået på taget af kassebilen for at nå en cache og fisket med diverse pinde.

Der var engang, hvor vi ikke havde alt muligt ”geogrej”, selvom bilen ellers var stor nok til det.
Men hvad gør man ikke for at få fisket en cache ned under en bro?
I hånden er en helt almindelig kort gribetang.

Geo statistik

I starten anede vi intet om sværhedsgrader, matrix og lignede og da vi hørte om det rystede vi på hovedet. Men nu må vi indrømme, at vi har ret godt styr på, hvordan de forskellige skemaer ser ud, hvor mange gange matrix er lukket, hvor mange dage på året, vi har fundet de forskellige cache typer og så videre. Nogle gange bliver en cachetur planlagt efter, hvor vi kan finde cache, der opfylder de ”huller” vi kunne have i diverse skemaer.

Motivation

Vores oplevelse er at for os er geocaching en stor motivation til at komme ud på vandre og cykelture. Da coronaen ramte landet, og vi netop begge var blevet hjemmegående (efterløn), var rigtig mange ting ikke muligt, men naturen var åben. Og geocaching var muligt med lidt ekstra sprit i håndbagagen og en opmærksomhed på ikke at ses med mange mennesker.
Da den ene af os var igennem et kemoterapiforløb, brugte vi geocaching dels for at komme lidt ud og tænke på noget andet, men ikke mindst for at blive holdt i gang. Og i genoptræningen da behandlingen var slut var det fint at have nye mål: at kunne gå en lille tur til en cache, at kunne gå en runde til flere cache osv.
Nu hvor vi ikke skal afsted til arbejde hver dag, har vi stor glæde af at blive holdt i gang ved at komme ud. Tage på udflugter og miniferier til nye steder med nye cacheoplevelser.
Hjernen holdes i gang med kringlede mystery opgaver og lykken er når der er grønt på tjekkeren.

Bonus oplevelser

Som nævnt i indledninger og i dette indlæg får vi på alle måder MASSER af oplevelser med geocaching, rigtig ofte når vi er på tur, siger vi dette var dagens bonus oplevelse. Det kan være at se et firben tæt på en cache, at opleve en hugorm ganske få meter fra, hvor man går, at se og høre diverse fugle, at plukke brombær eller hyldeblomster, at blive ledt ind ad små smalle smøger til en ukendt baggård eller park, eller at se gavlmalerier man måske ellers var gået forbi. Og ikke mindst at møde masser af skønne og positive mennesker.

Mange geo-hilsner vi-larsen