Site Overlay

Garmin GPS

Til forsiden

En lille robust håndholdt Garmin GPS – som Etrex 32x eller GPSMAP serien kan indeholde koordinater til flere tusinde cacher og cacher beskrivelser. På den måde bliver du ikke afhængig af at der er mobiltelefon dækning.

Garmin Etrex 32x

Nogle beskrivelser overføres til gps’en igennem et kabel fra en computer med f.eks geocaching programmet GSAK og andre har WIFI og kan hente beskrivelserne via internettet fra den forbindelse.

Garmin GPS ‘en til udendørs brug har længe været fast inventar hos geocachere. Garmin Etrex serien fåes fra ca 1500 kr hos Effekt lageret og en mellemklasse GPS som Garmin GPSMAP 67 koster ca. 3000 kr. Den dyreste Garmin til Geocaching er Montana serien som ligger på ca. 5000 kr hos Marine Torvet som iøvrigt også leverer et kort med. Disse GPS’er kan hurtigt blive et godt alternativ til en dyrere smartphone hvis det støver, regner eller hvis du taber den på noget hårdt eller i en sø. Du kan udskifte batterierne når du er på tur hvilket ikke er muligt på en smartphone. Her skal du have en powerbank med. Præcisionen er ret god efter at både GPS, GLONASS og GALILEO satellit systemerne er implementeret i flere af de moderne GPS modtagere.

På en GPSMAP 67 er skærmen designet til at kunne ses i direkte sollys. Den har også fysiske knapper som gør det muligt at betjene enheden med handsker på eller med våde fingre. Det kan være en udfordring med touchskærmen på en smartphone.

Mange af disse outdoor GPS’er har også et elektronisk kompas hvilket er et must når du skal bruge den til Geocaching. De har også ,højde- og barometerdata, som kan være nyttige i mere udfordrende terræn og i udlandet.