Geocaching regler eller blot skik og brug – ting du bør være opmærksom på som ny Geocacher
Man skal skrive i logbogen
– for at have fundet cachen hvis det da er en type der kræver dette.
Det er ikke nok at have set den i toppen af et træ, og har du glemt din kuglepen og der ikke er noget i cachen at skrive med så kan du ikke logge den som fundet.
Vær diskret og ordentlig
Det er ikke velset at tage en cache frem fra skjulet hvis dette afslører gemmestedet for Mugglere. Så venter man eller kommer tilbage på et andet tidspunkt.
Gør dig umage når du skriver i logbogen
I den elektroniske log bør du skrive mere end bare “Fundet” eller “TFTC” (Thanks For The Cache). Der er flere der læser din log inden de beslutter sig for at besøge cachen. Cacheejere vil sikkert også gerne læse dine oplevelser.
Undgå mad og andet der kan tiltrække dyr eller rådne
Man efterlader ikke mad eller drikke der tiltrækker dyr eller kan rådne og være en ulækker oplevelse måske 5 måneder senere.
Man ligger cachen tilbage på samme måde som da man fandt den.
Byt fair eller lader vær’
Man “bytter fair eller lader vær’ ” er også en de grundliggende Geocaching regler . Man ligger ikke en grankogle, sten eller andet uden reel værdi i, som bytte for et viskelæder. Tag bytteting med hjemmefra og vær gavmild.
Man beholder ikke Geocoins eller Travel bugs for længe. Man sender dem videre indenfor 2 uger på deres mission eller ligger dem i en velbesøgt cache hvis man har fået den med og ikke kan gøre andet.
Man passer på området og efterlader kun fodspor. Ikke f.eks slik papir eller brækkede grene eller endevendt cache område fordi man ikke kunne finde cachen.
Før du selv gemmer en cache
Find mindst 20 cacher, gerne flere og fra forskellige cacheejere, inden du selv gemmer en.
Spørg dig selv om du ville være glad for at finde dette sted eller type af cache beholder. Hvis ikke så find på noget bedre.
Man spoiler ikke en cache overfor andre. Hverken i log eller når man er sammen med andre. Glæden ved at blive overrasket over en speciel cache må ikke tages fra kommende findere fordi nogen taler over sig. Man risikerer også at Cache ejer nedlægger cachen.